Årets største gurlievent fandt sted i Randers - nærmere bestemt Adonis(And)vej. Fredag den 3. december troppede Gurli LI op som den første - medbringende pudseklud! Mens Gurli K færdiggjorde dagens arbejde foran computeren, kastede LI sig frisk og frejdig over vinduerne, så de øvrige Gurlier, der havde planer om at dukke op, kunne se ind... og ud*G* Midt i det hele dukkede - ganske uventet og ud af det blå... eller grå - Lars op på den motoriserede to-hjulede. Hvad han egentlig ville, fandt de andre to først ud af, mens disse linier skrives.
Omkring kl. 15.30 tøffede Lars dog hjemover, og Gurli LI og K lettede mod Randers Banegård for at samle Gurli Z op. Derefter drog de tre i samlet flok på rundtur i Randers by. Jagten var gået i gang! Der skulle fremskaffes 1 stk. trøje, 3 stk. flag og så mange ruller rødt crepe papir som muligt. Efter også at have forvildet sig rundt i Randers Storcenter, gik det op for de tre, at klokken var særdeles fremskreden, og at Gurli L havde planer om at arrivere til Adonis(And)vej i løbet af ½ time. Det blev ret hurtigt ændret til, at Gurli L skulle mødes med de andre udenfor indgang A... og det gjorde hun så*G* Derefter blev der foretaget diverse (og alt for mange) indkøb til weekenden: slik, chips, aftensmad, slik, morgenmad, slik, chips, juice, chips, mælk, slik, diverse drikkevarer og lidt slik. At betale: kr. 821,-! Og så fik vi fan'me kun 10,65 kr i bonus - Coop er nogle fedterøve!!
Så gik det hjemad i samlet flok - aftensmaden skulle laves, og det kunne kun gå for langsomt, for de 4 nu stærkt rumlende maver. Menuen stod på noget så lækkert som Das Dings livret (for de uvidende: tarteletter med høns i asparges). MUMS! Der blev råædt.. ja, faktisk så meget, at der ikke blev skænket slikket eller chipsene en tanke før MEGET sent samme aften.
De alt for få aftentimer, der nu var tilbage efter spisningen, blev fordrevet med bl.a. at tilføje et nyt afsnit til De Lange Nætters Ansigt og en masse fnisen, grinen og Shubidua-snak. Klokken alt for sent blev det tid til at gå i seng!
Blot 4 timer senere var det Lørdag morgen... YAIKS! Gurli H havde valgt en rigtig dårlig planlægning, der betød, at de 4 - nu meget trætte - hun-gurlier skulle forsøge at få øjne, der var store nok til at finde til Randers Banegård klokken NI NIOGFYRRE!! Grusomt tidspunkt på en højhellig lørdag! Z og K hentede H, mens LI og L gjorde klar til morgenmaden. Den blev fortærret, da selskabet atter var samlet, og så blev der slået maver *av*.
Af uransagelige årsager forsvandt de følgende 4 timer som dug for solen... Der blev godt nok forsøgt skrevet lidt mere historie, men det gik ikke, og pludselig var klokken 14. Gurli L og Gurli K tøffede først i Merlin, hvor Gurli L skulle erhverve sig den nye Symfo-ni-dua CD, hvorefter turen gik videre mod ... ta-daaah Randers Banegård! Atter engang blev Gurli-flokken forøget - denne gang med Gurli B og Gurli US, der havde medbragt sin projektleder, Carsten, som denne weekend helt frivilligt havde kastet sig ud i sit helt eget "projekt" - at være sammen med Gurlierne i en HEL WEEKEND. Om det var værst for Carsten eller Gurlier, vil vi ikke kommentere her :-P
Den voksende flok af Gurlier og medløbere (prospects, wannabees... kald dem, hvad du vil*G*) benyttede nu lejligheden (hmm... den har 2 betydninger*G*) til at læse eftermiddagshistorie, mens de ventede på, at sidste Gurli - Gurli RC - skulle finde fra Legola... nårh, nej - Billund - til Randers.
Pludselig oprandt tiden, hvor Randers Hallen skulle invaderes! På trods af at K normalt har en stor bil, var flokken nu så stor, at RC måtte træde til med nogle hjælpende (h)jul. Iført diverse koncert-outfit (læs: Gurli-uniform, med visse mangler) mødtes de 9 med den 10. (prospectet Lars - ja, ham fra om fredagen). Lars havde godt nok ventet ½ times tid og hørt lidt lydprøve, før de andre snøvlehoveder dukkede op. Og her kan det så konkluderes, at Lars har meget at lære: Når nogen spørger, om man vil med ind under en lydprøve, siger man ikke NEJ, men JA!!! Nå, men de andre ankom lettere forsinkede, og mens de alle ventede på at finde ud af, at de faktisk kunne være gået ind i hallen for en halv time siden (fjolser! Dørene var ikke låst!), kunne de småfrysende koncertgængere se Shubberne køre VÆK fra hallen. Se, hvis ikke det var fordi, vi vidste, at de netop havde afsluttet lydprøverne, havde det ikke givet nogen mening - til gengæld gav noget andet ikke mening: Hvor var Ole K.???
Her kan den opmærksomme læser så måske fornemme en ny føljeton under opsejling. Men det er ikke tilfældet, da den ville blive alt for kort. Svaret kom nemlig allerede senere samme aften. Ole havde sammen med Sønderjyllands et-eller-andet-orkester været til et arrangement i Haderslev - og det var slutningen på den føljeton!
 |
 |
Da først Gurlierne + det løse var kommet ind i foyeren - det område lige efter vindfanget - gik en ny jagt i gang. Denne gang var det jagten på underskrifter! Det lykkedes at samle over 100 underskrifter på forbavsende kort tid, og efter kun ½ times tid luntede flokken ned til deres pladser i hallen - klar til at kaste diverse spiselige genstande indenbords. Det lugtede lidt af fisk - 2 forskellige slags (danske) sild, men der var selvfølgelig også svin i forskellige udgaver. Til dessert var der rismams naturligvis med tilhørende kirsebærsmovs (og aromat... øøøh? noget*g*).
Omkring kl. 20.30 blev de første gurliske rumpetter flyttet fra stolene til området foran terroristhegnet (US, din terrorist!!). Og her kan man vist mildt sagt påstå, at Gurlier forstår at brede sig ... i en samlet klump. Stort set hele forreste række var hurtigt okkuperet. Når man køber billetter et halvt år i forvejen, er det altså også vigtigt, at alle kan se.
 |
 |
Koncerten var som altid forrygende, og billeder og des lige kan ses på Shubidua.nu. I pausen mellem første og andet set sejrede Gurlierne generelt og Gurli K i særdeleshed overlegent over vagterne (tak, Per! "De kommer fra en klub!").
Da koncerten sluttede væltede Gurlierne og medløberne ud. Ikke fordi de ville hjem - næh, der var lige en bus, der skulle standses. Det lykkedes ikke så godt i første omgang, da Nanna valgte at flytte den: "Det er ikke fordi, de prøver at stikke af, men så skal de ikke gå så langt" (hmmm... d'herrer er da vel ikke ved at blive gamle? Det må være dovenskab... eller noget*G*). Nå, men en ægte Gurli følger blot efter Shussen *hik*. Så kom vi også lidt i læ - ikke for vind eller koldt vejr, men for andres nysgerrige blikke.
Efter lidt (u)tålmodig venten kom Ole K. ud som den første iklædt et par gummisko og en buket blomster, som Bonden ikke ville ha' hverken første eller anden gang. Mens Ole ventede på, at bussen blev låst op, hvilket den sådan set allerede var, formåede Nanna, der havde været ude med øl til køreturen, at smække sig selv ude af Randers Hallen (hvem sagde mere end én indgang?!?*g*). Egentlig kunne Ole herefter have meldt Gurlierne for overfald, men Ole er jo større end alle os andre til sammen, så han kunne klare det (og her er klokken så 03.01 - og der er spisepause).
Ole var heldig, da de øvrige 5 shubber kom ham til undsætning kort tid efter. Presset fra de 8 og Carsten (H var strandet i hallen med en veninde) blev fordelt på alle seks. De følgende minutter var mere eller mindre organiseret kaos. Hver shub blev overrakt årets julegave, der var 364 dage forsinket (bedre sent end aldrig): en kuglepen med indgraveret navn. Kim skulle dog lige dobbelttjekke: "Står der mit navn på den??" (ja, Kim - det gør der*g*), og senere måtte han også indrømme, at han måske skulle fremskaffe sig nogle briller... Eller også skal vi bare stå et sted med mere lys næste gang!*g* Claus mente, at de så til gengæld burde få fat i nogle, der stod Gurli Klubben på. Det skal de da være så hjertens velkomne til ;-)
Efter lidt chikanering fik K spurgt Bonden, om ikke de ædle Shubber kunne overtales til et gruppefoto, nu når vi var så mange, og vi havde en semi-prof fotograf (Carsten) med os. 1-2-3 SLAM - stod der 7 Gurlier, 6 Shubber og 1 Wannabee op af muren. Smiiiiiiiiiiiil! *knips* *knips*, og så var de i kassen. Det forlød senere fra fotografen, at han famlede i blinde, for han kunne absolut intet se i søger/på skærmen, men resultatet blev da ganske glimrende (se forsiden).
Da alle havde forsøgt at vise sig fra den bedste side overfor fotografen, blev der lagt op til almindeligt opbrud. Dog blev der lige indfanget de sidste chikaner. Peter måtte låne Jacobs kuglepen, da han havde fået pakket sin egen for langt væk. Spændingen steg til uanede højder, da det skulle testes, om Jacobs kuglepen kunne skrive andet end Jacob Christoffersen.... *gys* Peter skrev... kiggede op... og udbrød: "Den skrev Jacob!!"... Og det gjorde den sgu - hvis Jacob staves P.And!*g* Det kan godt være, Peter skal have nogle af sine skolepenge retur*G*
Shussen kørte efterfulgt af diverse ønsker om en glædelig jul i alle retninger, og de Gurliske og (med)løbende næser kørte nu atter mod "Pajeråb". Koncerten og de øvrige oplevelser blev lystigt snakket igennem - særligt diverse kvajestunts, som vi af hensyn til Kim og Bonden vil undlade at nævne her. Efter et udefinerbart stykke tid kom vi i tanker om, at vi da sådan set havde gaver liggende til et pakkespil. I et snuptag blev gaverne væltet ud på bordet, terningen fundet frem og 10 personer bænkede sig om Ks lille sofabord - det er sååå socialt at komme hinanden ved*G*
I løbet af pakkespillets første ca. 50 runder lykkedes det ikke Gurli K at slå én eneste sekser (man er vel en god værtinde og lader andre dele gaverne..... NOOOOOOOOT), men da det endelig gjaldt, og der kun var små 10 minutter tilbage, slog hun til og slog intet mindre end 3 seksere - de to af dem i træk - men L nolede én af gaverne, så det blev kun til to. Det fik de fleste andre også. Dog rendte L og RC med 3 gaver hver, så B og Z måtte nøjes med 2, hvilket morede det øvrige selskab gevaldigt, da netop de to undervejs havde siddet med bjerge af pakker.
Kort efter uddelingen af gaver drog Gurli RC tilbage mod Legoland - vi taler her klokken midt om natten. Samtidig ville Carsten se dyner, så han tullede alene over til gæsteværelserne, mens de øvrige blev hængende lidt endnu. Her kom de så endelig i tanker om, at de faktisk havde køkkenskabet fyldt med slik og chips og slik. Hastigt blev dette fundet frem og kastet på bordet, dippen blev rørt, og fortæringen satte i gang. Den stoppede dog hurtigt igen - maverne var åbenbart for fyldte. Dette resulterede også i, at der dagen efter blev fordelt intet mindre end et halvt ton overskydende slik mellem folket.
Et sted mellem kl. 4 og 5 søndag morgen måtte de sidste Gurlier og wannabees se sig besejret af søvnens snigende angreb, og efter lidt spredt mumlen faldt der ro over den ganske forsamling.
Søndag havde Carsten valgt at bestille sin hjemtur til kl. 10.20, så atter måtte K (og de øvrige hungurlier) nøjes med 4 timers søvn. Efter lidt hastig morgenmad, mens K var i bad, drog Carsten tilbage til det forjættede land. Han påstod under turen til ... Randers Banegård (ingen Gurli burde være i tvivl om, hvor Randers Banegård ligger*g*), at det havde været en dejlig weekend, en god oplevelse, og at han ikke var skræmt fra at møde op en anden gang. Hvad skete der lige der???
Vel tilbage på Adonis(And)vej, kunne K konstatere, at L måtte erkende, at hendes afhentning stod for døren. Liftet hjemover ville arrivere ved 11-tiden, så hun pakkede skyndsomt sine ting. Samtidig blev det vedtaget ved lov, at det fremover ikke er tilladt at ankomme eller arrivere til Gurli-events før EFTER kl. 12 middag - medmindre det er påkrævet for at nå en koncert.
Han-gurlierne var i mellemtiden kommet til livsiden og sendte en advarende sms til pigerne om, at de var på vej. Dette medførte, at LI og Z med en hastighed hurtigere end lyden kom fra stuen til soveværelset og fik tøj på, mens K hulkende af grin lå fuldt påklædt på sofaen, mens hun behjælpsomt ringede hannerne op om, at de gerne liiiiige måtte vente nogle minutter. De minutter blev så hurtigt til en halv time. Ja, ingen har nogensinde påstået, at Gurlier er hurtige, men som det her er beskrevet, kan det sgu rent faktisk lade sig gøre! Det var et syn for guder!*G*
Morgenmaden blev omdøbt til brunch og blev grådigt fortæret. Efter lidt sporadisk oprydning beordrede Radio Alfa os til at tage i Storcenteret. Som sagt, så gjort! Desværre var det for sent til at nå at fange radioværten, så i stedet blev tiden brugt på at forklare centerchefen, at de egentlig gerne ville have nallerne i den Shubidua plakat, der hang på centertorvet. Det lykkedes uden de store problemer, da først chefen blev klar over, hvad de besynderlige mennesker, der stod foran ham, rent faktisk mente - og nej, det havde ikke noget med et playstation arrangement at gøre!*G*
Tiden flyver, når man er i godt selskab, så før de 7 tilbageværende fik set sig om, var det tid at tage afsked *snøft*. For sidste gang denne weekend gik turen mod Randers Banegård, hvor Z, H og US blev sat på toget mod Sjælland, B fulgte med til Langå, hvor han skiftede retning mod den Vestjyske muld, og K, LI og Lars fortsatte først mod Lars' residens, siden mod LI's (via en "genvej", der ikke ønskes nærmere beskrevet her), før K til sidst satte fødderne indenfor hos sig selv... endelig alene! *suk*