Shubske Lov af 30. December 2000


§ 1
stk. A: Formålet med disse paragraffer er uklart...
stk. B: ... men meningen er god nok!
§ 2
Godt humør og smil er obligatorisk til koncerter, medmindre der forefindes gyldig grund til muthed.
§ 3
Groupies må ikke medbringes på hotellerne, til after-parties o.l.
§ 4
Socialt samvær med af hun-gurli'er betegnede "unge duller under 20" (med eller uden top(mave)) forbydes på det strengeste og vil medføre sandsynligvis hurtigt spredte, knap så behagelige rygter blandt fans.
§ 5
Døre på hoteller må ikke afmonteres, indretningen skal forblive intakt, lagener på ikke bruges til nedfiring fra vinduer o.l.
§ 6
Nøgenbadning i diverse pools på hoteller må ikke finde sted, medmindre der kun er shubber, gurli'er eller pålideligt crew til stede.
§ 7
Crew's tilbud om nøgenbadning i jacuzzi må kun finde sted med samtykke af mindst én shub og én gurli.
§ 8
I tilfælde af hedeslag må toilet og håndvask ikke forefindes i samme lokale - dog må brusekabine gerne være til rådighed.
§ 9
Gurli'er på Kims værelse må kun være hun-gurli'er.
§ 10
Ingen shubber må vise sig i Hawaii-skjorter fra 16'eren mere.
§ 11
I forbindelse med offentlig optræden skal Bonden have en personlig påklæder.
§ 12
Kim må ikke optræde før efter kl. 10.00, medmindre han har morgenbolle(t)hår
§ 13
Paragraf 13 eksisterer ikke på grund af overtro.
§ 14
Stk. A: Ingen shubber må befinde sig ved ikke-tildækkede vinduer og/eller glasdøre kun iført lyseblå underbenklæder.
Stk. B: Ligeledes må de i §14A nævnte shubber heller ikke afklæde sig underbenklæder foran ikke-tildækkede vinduer og/eller glasdøre.
§ 15
Er shubberne i Morgen-TV skal det være Michael Meyerheim, der interviewer.
§ 16
Shubber må ikke slå hinanden i maven når ofret er ... fuld og ikke kan forsvare sig.
§ 17
Permer må ikke selv montere skistøvler på sine ski, medmindre der er lang tid til næste job.
§ 18
I tilfælde af fø'sda'sgavegivning til Claus skal gaven indeholde mindst 1½ l. Jolly Cola og en pind... til pind.
§ 19
Ole må ikke regne noget som helst ud i promiller.
§ 20
Forbeholdt Jacob til senere brug
§ 21
Grundet tåbelige gurli-indfald skal Jacob knække sammen af grin mindst én gang pr. koncert til morskab for tilstedeværende gurli'er.
§ 22
Censureret bort af de højere magter
§ 23
Når shubberne fremover skal spille på Bornholm, skal Seifert ankomme i kano og have overstået sin sceneskræk.
§ 24
Overholdes ovennævnte paragraffer ikke, gives straf baseret på overtrædelsens sværhedsgrad, gurli'ers forargelse og tidligere overtrædelser.
§ 25
Stk. A: Disse paragraffer må kun ændres ved tilstedeværelse af mindst to gurli'er, der ikke har indtaget anden form for rusmiddel end: sodavand, chokolade, slik, chips, dip og/eller anden form for junkfood, som skal være indtaget efter kl. 23.07.
Stk. B: Til gengæld påkræves det, at de i §25A selvsamme gurli'er skal være "høje" på shub-musik og/eller -video.

Denne lov blev vedtaget den 30. december, 2000 af Gurline og Gurli K og senest ændret den 16. april, 2001, kl. 02.11 af Gurli KD, Gurli H og Gurli K.