Fredag befandt Gurli'erne sig på Frederiksberg. Gurli KD ankom som den første til pladsen
bag Rådhuset omkring kl. 12.30, ca. 13.15 ankom H og et kvarters tid senere ankom K. Efter at
have brugt lidt tid på at parkere bilen et sted, hvor den IKKE ville blive fjernet mellem
kl. 15 og 24, tullede de 3 Gurli'er lidt rundt i området, kiggede på boder og forsøgte
at undgå røgforgiftninger ved diverse åbne ildsteder, mens Shubbernes crew var igang med at
sætte scenen op. Frokosten blev indtaget på en meget lokal grillbar, og normalt siges det,
at Gurlierne ikke er det hurtigste folkefærd, men-men H, KD og K forsøgte at rette op på
dette, da de godt mætte luntede ud af grillen igen. I det fjerne kunne nemlig høres et
særdeles velkendt keyboardspil, som absolut ikke passede ind i den musik, der ellers blev
spillet på pladsen. KD strøg som den første afsted mod bagsiden af Rådhuset, stærkt forfulgt
af en K, der var temmelig glad for, at hun ikke lige havde drukket den cacao, hun overvejede,
og til sidst en godt mæt H, der syntes det hele gik liiige lovlig hurtig. Aldrig før er 3
Gurli'er kommet så hurtigt over Smallegade (som ikke virkede synderlig smal, når man nu
skulle skynde sig), men de besindede sig dog i sidste øjeblik til at vente, til EFTER bussen
var kørt forbi. Kort efter stod H, KD og K foran scenen og varmede op til aftenens koncert
med en veltilrettelagt lydprøve.
Midt under lydprøven kunne man tydeligt høre en mobiltelefon ringe, men der var åbenbart ikke nogen, der havde lyst til at tage den, før Ole begyndte at rode i sin lomme og fandt ud af, at det faktisk var hans telefon, der gav lyd fra sig. Mens Ole stod og legede nørd midt på scenen, sad Jacob storgrinende bag tangenterne og gjorde nar af den stakkels mand: "Ja, det er Ole. Nej, nej - du forstyrrer ikke, vi står bare her midt i en koncert". Ja, ja - grine og gøre nar, det kan man altid, ikke Jacob ;-)?
Da prøverne var færdige, drog Shubberne hver til sit. Jacob hilste høfligt, inden han kørte på sin fancy cykel, som H syntes var ret flot (Jacob var vist også ganske glad for den), og Ole kunne da lige få de 3 Gurli'er til at ralle af grin på asfalten, inden han tog ud at sejle, blot ved at konstatere, at han ikke skulle koncentrere sig for at spille med Shubidua. Michael kom også hen til H, KD og K for lige at tale om et par ting vedrørende websites, og hvis den mand aldrig før har fået at vide, at han kan lyde meget bister, så får han det nu. I
hvert fald var han ved at skræmme livet af 3 stakkels Gurli'er, der troede, der ventede en
skideballe af dimensioner. Det viste sig dog at dreje sig om noget ganske andet, men det er en
helt anden historie...
Senere på eftermiddagen dukkede også Gurli RH og hans mor op (ja selvfølgelig også H's mor, eftersom de to er brødre), og den lille flok kunne nu blandt andet opleve at snige sig med ind på skærmen (LIIINSEEE-LUUUS), da TV2 Lorry interviewede Bonden, Claus og Ole før koncertstart.
Ca. 1 times tid før koncerten dukkede endnu to (faktisk temmelig uventede) Gurli'er op. Okay, de to - ja, det er naturligvis Bolle-Å og M, vi taler om - vil nok nærmere påstå, at det var de allerede fremmødte Gurli'er, der burde påtage sig rollen som uventede gæster, da Bolle-Å og M jo klart bor tættest på koncertstedet. Bolle-Å havde sikkert haft en vis kaffe-reklame i tankerne, da han kort efter forlod selskabet, for da han vendte tilbage, medbragte han en omgang fadøl... Ja, ja - når de ikke har kaffe, må man jo tage det, der kommer nærmest... Eller det, der bare minder lidt... nææh, man må tage, hvad man kan få! I øvrigt nåede hele flokken også før koncerten at hilse på en med-fan og board-bruger, Patrick (Jeg er den nye alt-mulig-mand....)
Kort inde i koncerten ankom Gurli I og Morten som de sidste, men det gik først op for de øvrige et pænt stykke tid, efter de 6 "halvgamle" mænd havde indtaget scenen.
Efter koncerten diskede Frederiksberg Kommune op med et ganske fremragende fyrværkeri, og
denne oplevelse gav samtidig Patrick en lektion i, hvad man IKKE skal gøre, når man færdes
i Gurlisk selskab: Bliv aldrig stående for at se op på himlen - man risikerer gurli'erne
forsvinder imens (det skal dog lige siges, at vi selvfølgelig ikke var forsvundet, eftersom
en Gurli aldrig forsvinder, før sidste Shub har forladt skuden). Nææh, vi havde såmænd blot
fundet vej til bagudgangen for liiige at sikre os et par kommentarer og autografer, inden
turen gik hjemover. Her fik den lille flok i øvrigt et bevis på, at Kim klart kender lyden
på sin bils motor, når den startes. Det fandt sønnike også ud af, da han med et blik og en
håndbevægelse bestemt fik at vide, at han godt kunne lette rø... fra førersædet og placere
den på passagersædet. Kim skal nok selv manøvrere dytten, sålænge der ikke befinder sig et
kørekort med sønnikes navn på (nok også meget heldigt, for der befandt sig et par betjente
for enden af udkørslen ;-))
Herefter drog I og Morten mod Slagelse, M og Bolle-Å gik hjem og RH, H, KD og K invaderede RH's og H's mødrende ophavs lejlighed, hvor de før sengetid lige nåede at runde nettet, se sig selv på TV og gennemgå dagens oplevelser en gang eller 100.
Næste morgen, lørdag, væltede 4 mere eller mindre vågne Gurli'er ud i køkkenet, kastede noget spiseligt i afløbet, mens RH havde et barn i baglommen (og så er det sq ikke engang løgn ;-)) og lettede derefter mod først Høve, hvor RH parkerede sin bil, og derefter Odense, hvor P, T og The Gurli ventede. KD og K var ellers overbeviste over, at de ville ende ved pyramiderne, for på turen til Høve gik det først ligeud, så ligeud, derefter ligeud og til sidst ligeud... Nåårh, jo - og så lige til højre ind ad indkørslen.
Da Storebæltsfordyrelsen skulle krydses måtte K holde ekstra godt ved rattet, ellers .... aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaarrrrrrrrrrggggh.... *PLASK* Det blæste kun en lille smule*G*, men de 4 ankom i hel stand til et regnfyldt Odense. Her diskede T op med hjemmegabte æææh... bagte boller(uuuhm!), kaffe og te, og så kunne The Gurli ellers godt begynde at sno det øvrige selskab om først den ene lillefinger og så den anden, mens RH forvildede sig ind i babyernes univers pga et lille bitte stykke legetøj... (hi, hi, hi, hi, hi - dooiing!)
Efter aftensmaden bevæbnede RH, KD, K og H sig med regntøj, gummistøvler, paraplyer - og selvfølgelig de efterhånden velkendte Gurli-jakker, som selv Bom-Bom gerne vil have fingrene i - og drog afsted mod nok den eneste skov i Danmark uden træer. 1000-års-skoven har så ABSOLUT intet med en skov at gøre. I stedet blev de budt velkommen af Irene Mudder (dit liv er gået i kludder) og lidt småregn. Men selvfølgelig huskede vejrguderne at lukke for bruseren, før Shubibuda gik på scenen, for hvordan er det nu: Skyerne skiller, når Shubberne spiller!!
På hjemturen fik K's bil et lille eksempel på, hvor fedt(et) det kan være at køre i mudder, for normalt kan den dreje på noget, der ligner en underkop, men udkørslen fra parkeringspladsen ... æææh... forkert ordvalg.. udkørslen fra parkeringspløret var en glidende oplevelse. Til gengæld gjorde RH og KD dagens (eller måske ugens) gode gerning, da de 4 glidende rundt i et sving opdagede en kvinde halvt siddende, halvt liggende i "muddergrøften", og sammen med en samaritter bar/slæbte/fulgte de 2 hende ud af "skoven", hvor en tilkaldt ambulance kørte den fordrukne og -slåede (i hvert fald foden) kvinde på skadestuen. Imens listede H og K sig afsted i bilen bag de 4, så lygterne kunne vise, hvilke steder de i hvert fald ikke skulle forsøge at efterlade deres sko i mudderet. Turen hjem tog derfor ikke blot 10 min., men noget nær 1 time *gaaaab*, og veltilfredse med den gode gerning og godt beskidte listede H, K, RH og KD ind hos P&T, undgik at vække The Gurli og kastede sig under dyner/i fiseposerne for at få varmen.
Søndag fulgte alt for tidligt, men det hjalp på energien at blive fodret med et solidt morgenmåltid frembragt af de fynske Gurli'er. Derefter blev der sumpet lidt i stuen, og da K i sin endnu ikke overståede koncert-rus udtalte noget med "frisk luft", endte alle 7 Gurli'er faktisk med at lufte Voltaire (en hund med 4 poter) og forvilde sig op i Fakta og indkøbe et mindre forråd af flødeboller, chokolade, chips osv til resten af dagen.
Tilbage hos T og P blev der endnu engang sat mad på bordet, og efter nu næsten at have spist de fynske repræsentanter ud af huset, skyndte de 4 rejseglade Gurli'er sig at forlade øen, før P og T kom i tanker om, at de havde fortjent penge for kost og logi (Hjertegræsvej er så absolut Fyns billigste overnatningssted - det kan varmt anbefales ;-)). Herefter gik turen tilbage til Høve, hvor der skulle overnattes til 2. pinsedag.
Mandag kaldte endnu en koncert. Denne gang i Nakskov! Derfor pakkede først H, KD og K sig sammen og drog afsted i K's bil, og senere meldte RH også sin ankomst. Den kommende nat skulle for KD's og K's vedkommende tilbringes i en alpehytte på Alpehuen Camping (eller var det Albuen Camping???), så før Nakskov skulle indvaderes, skulle hytten lige erobres. Kort efter turen var gået gennem Maribo, fik H, K og KD en teori om, at enten var Shubbernes crew blevet tissetrængende, eller også var de sultne... I hvert fald kørte de 3 Gurli'er forbi en parkeret EuropCar, der sjovt nok havde samme nummerplade, som den, der normalt fragter Shubbernes grej, og som Per ynder at vælte hegn med (se SBD-t(o)ur).
Da KD og K havde læsset en del af bagagen af på campingpladsen, gik turen til Nakskov centrum, hvor der skulle findes noget at proppe i kæften, så der ikke senere på aftenen skulle synges på tom mave. Og så skal det lige siges, at kommer du forbi Nakskov, kan det helt sikkert anbefales at tage forbi Pizzeria Bella Italia Mario Marchioni (fedt navn, ikke*G*). De tilbyder 3 retter mad for 69 kr - det var så billigt, at Gurli'erne troede, de havde vendt prisen på hovedet... (nårh, nej - det gi'r også 69). Her foregår måske noget, skattevæsenet ikke kender til??? Det lugtede i hvert fald lidt (og nej, det var IKKE af fisk...), men maden (rejecocktails, blæksprutteringe, entrecôte, pasta og is) smagte fortrinligt!
Turen gik tilbage til bilen, hvor RH nu var stødt til, og så blev snudeskafterne vendt mod
Lienlundparken. Gurli'erne betegnes ofte som "mentalt forstyrrede", men alligevel formåede
de 4 repræsentanter at føle sig en anelse mere intelligente end gennemsnittet. Som RH udtrykte
det: En stor del af de øvrige koncertgængere var på udflugt med beskæftigelsesterapien...
Koncerten startede, og hvor utroligt det end lyder, var Shubberne blevet bedre og bedre i løbet af Pinsen, og det kulminerede i Lienlundparken i Nakskov denne mandag aften, hvor det endnu engang holdt tørvejr, mens Shubberne var på scenen. For at glæde Gurli KD, skal det lige nævnes, at hun - da Bondens ellers først-udvalgte hunkønsvæsen helt og aldeles ikke ville på scenen - endnu engang kunne kalde sig "Lone" i lidt over 3 minutter. Det fik hun så en 17'er for, som hun selvfølgelig "ikke" havde i forvejen, men som Shubberne så kunne bruge lidt tid på at "chikanere" efter koncerten, hvor K samtidig lige fik gjort Bonden opmærksom på, at "vi kom lige forbi"*G*
Mens Bonden skrev på KD's 17'er, skulle Jacob skrive på et cover til en Majbritte Ulrikkeholm CD.. Da han så, hvem der var på billedet, udbrød han med et lille suk: "Neeej, det er jo Majbritte - hende ser jeg ikke så tit" (nååårh, lille ven). Ole måtte også sætte et par kruseduller og valgte at bruge gruppens tourbus som skriveunderlag. Det mente Seifert vist ikke var nogen god idé (eller også stod Ole i den blinde vinkel ;-)), for pludselig trillede bussen fremad, og Ole kunne konstatere, at han havde fået et mobilt skrivebord. Til det havde han blot at sige (æææh... råbe): "Hvad FANDEN laver du, mand???", hvorefter Seifert hurtigt trådte på bremsen.
Herefter trillede bussen ud af backstageområedet, og 4 efterhånden godt trætte Gurlier kunne i fuldmånens skær tage turen tilbage til hhv campingpladsen og Høve.
Mandag var store hjem-rejse dag, og efter en gang morgenmad kl. 13 på en rasteplads på motorvejen, blev KD sat af på Roskilde station, hvorefter K "ene og alene" (dog med KD i 'fonen) rundede 998.., 999.., 1000 km få minutter før det blå "lyn" blev parkeret på sin vante plads et sted i det sydlige Randers.