KILDE: Vordingborg Dagblad, 5. juli 2004

Advarsel: Gurlierne kommer

Der er lagt i ovnen, når i hvert fald fire af de 29 fanatiske Shu-bi-dua-fans - Gurlierne - i aften indtager Slotstorvet

Af Niels Bangild

VORDINGBORG:
Vi bringer en advarsel inden aftenens koncert med Shu-bi-dua på Slotstorvet: Du vil mindst opleve fire af de nuværende 29 fanatiske Gurli-medlemmer helt fremme ved scenekanten. Og tag dig i agt - når shubberne spiller Hvalborg, vender Gurlierne sig om og smider kiks - efter dig. Så er I advaret allesammen!

- Jamen, det er egentlig nok min skyld, at vi laver et rendsammen i saften - jeg fylder nemlig 28, og så er det jo en glimrende ting at fejre det emd en Shu-bi-dua-koncert i Vordingborg, fortæller Gurli KD fra Nordsjælland, der også lystrer sit borgerlige navn: Trine D. Schou.

På overfladen er Trine egentlig en helt almindelig pige. Men skindet bedrager:
Hun har i 10 år været inkarneret Shu-bi-dua-fan, været til op mod 100 koncerter med Bonden og drengene, medlem af fanklubben Gurli siden 1999, indehaver af en kæmpesamling af både musik, udklip og alt muligt andet om shubberne.

I aften er hun så igen i Vordingborg - ligesom blandet i juli 2000, hvor hun kom på scenen som Kære Lone.

Med sig har hun Gurlierne:
Gurli US (Ulrik Svanlundh)
Gurli Z (Anna Kornbeck Rastrup)
Gulri L (Lene Lorckmann)
plus medløberne:
veninderne Mette og Maria.

- Hvem Gurlierne er? Det er lidt svært at svare på. Vi er en meget blandet flok med en fælles interesse for shubberne og deres musik, forklarer Trine D. Schou.

- Vi hygger os gevaldigt, og er i grunden ret ligeglade med, hvad folk tænker om os. Så længer vi har det fedt, er det altså det, der tæller for os.

Let genkendelige

Flag, vimpler t-shirts, jakker, kameraer, rødt crepe-papir til Den Røde Tråd, og kiks til Hvalborg. Det er en del af det faste udstyr, Gurlierne medbringer.

- Men vi er holdt op med at smide kiks på scenen efter at Claus Asmussen fortalte Gurli K og mig, at scenen bliver sindssyg glat og de er bange for at komme til skade.

- I stedet kyler vi kiks ud over publikum. Det kan man faktisk se på en tv-optagelse fra Vordingborg for nogle år siden. Vordingborg er måske det sted, hvor shubberne får flest kiks.

Helt solgt

Trine D. Schou blev helt solgt, da hun for ti år siden købte billetter til en unplugged session.

- Det er tæt på at være de bedste penge, jeg nogensinde har givet ud - det var bare så fed en oplevelse i Easy Sound Studierne.

- Hvad vi forventer af koncerten? At miste stemmen totalt på at skråle med og prøve at overdøve shubberne. Man ender altså med at lyde som Rasmus Radiomus af sådan en omgang.

Så - nu er I advaret allesammen.

BILLED-TEKST:
Gurli KD - også kendt som Trine D. Schou (t.v.) - ses her inden en koncert med Shu-bi-dua i Odense, klar med fanen. I aften er hun på Slotstorvet med mindst tre andre fanatiske fans.

(de øvrige to Gurlier på billedet, der blev brugt, var K og B)